Usikre beregninger må ikke afgøre fremtiden for 1.200 sydjyske landbrug

Nogle af de mest vidtgående kvælstofkrav i Danmark risikerer at ramme omkring 1.200 landbrug i Syd- og Sønderjylland. Men nu stiller forskere og eksperter spørgsmål ved selve grundlaget for beregningerne.

Det fremgår af artikler i Jyllands-Posten, hvor flere eksperter kalder en central indikator i beregningerne for vandmiljøet ved Knudedyb i Vadehavet for usikker. Ifølge avisen kan de høje målinger blandt andet være påvirket af et naturligt forårsfænomen, der ikke nødvendigvis hænger sammen med udledning af kvælstof fra landbruget.

Jysk Landboforening og Spiras mener, at det understreger behovet for at få gennemgået beregningerne, før der gennemføres indgreb med så store konsekvenser for lokale landbrug og arbejdspladser.

- Landmændene er klar til at levere deres del af løsningen for natur og vandmiljø. Men reguleringen skal bygge på et solidt fagligt grundlag. Når eksperter nu peger på usikkerhed i metoden, er det kun rimeligt at få beregningerne efterprøvet, siger Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening.

Fra de to landboforeninger understreges det, at kvælstof naturligvis spiller en rolle i arbejdet med at forbedre vandmiljøet, men at det ikke kan stå alene som forklaring eller løsning.

Reguleringen i området tager i høj grad udgangspunkt i målinger af klorofyl i vandet, men ifølge flere forskere kan netop disse målinger påvirkes af andre forhold end kvælstof, herunder naturlige variationer og andre næringsstoffer.

Jysk Landboforening og Spiras glæder sig samtidig over, at Venstres næstformand og økonomiminister Stephanie Lose ifølge Jyllands-Posten ønsker at få genberegnet kvælstofkravene i området. Hun siger til avisen, at det er helt åbenlyst, at man bliver nødt til at få rettet op på nogle af de skævheder, der er i forhold til Knudedyb.

- Det er positivt, at der politisk er vilje til at se kritisk på grundlaget for reguleringen. Når konsekvenserne for landbruget er så store, er det afgørende, at kravene bygger på den bedst mulige viden, mener Poul Christensen, formand for Spiras.

De nuværende krav til kvælstofreduktioner er så omfattende, at de i praksis kan betyde store ændringer i landbrugsproduktionen i området. Landboforeningerne bakker op om ambitionen om et bedre vandmiljø i Vadehavet – men understreger, at løsningerne skal være både effektive og realistiske.

- Vi ønsker et sundt havmiljø, og vi vil gerne være en del af løsningen. Men hvis reguleringen rammer skævt, risikerer vi at påføre landbruget enorme omkostninger uden at opnå den ønskede miljøeffekt, tilføjer Allan V. Pedersen.

Som led i arbejdet med at kvalificere debatten har Jysk Landboforening og Spiras fået udarbejdet en analyse af den metode, der bruges til at vurdere miljøtilstanden i Vadehavet. Analysen er udført af forskere fra Aarhus Universitet og DHI.