Markante rentestigninger vil starte en stor konverteringsbølge

Udgivet d. 27-05-2021

Obligationsrenterne vil fortsætte med at stige et stykke tid endnu, vurderer SAGROs finansekspert. Få hans analyse af det aktuelle rentemarked og konverteringsmulighederne her.

Af Per Sveistrup, direktør i SAGRO Finans & Formue

Den seneste tids kursfald på de lange obligationer er realistisk begrundet i udsigten til en høj vækst på +5% i de kommende år. Derudover bliver en stigende inflation presset op af blandt andet flaskehalse, opstået under Covid-19, og der er set markant stigende priser på råvarer og fragtrater. Endelig er pengemængden i verden vokset enormt.

Når centralbankerne melder ud, at de ikke har travlt med at stramme pengepolitikken, på trods af den markant stigende inflation, er forklaringen fra den amerikanske centralbank, at inflationen er af midlertidig karakter. Det er da muligt, og i så fald skulle man tro, at det burde få obligationsmarkedet til at falde til ro, men markedet er ikke overbevist om, at centralbanken ikke begynder at stramme op noget før, end de har indikeret. Investorerne reducerer derfor i deres obligationsbeholdninger, og det får renterne til at stige.

Oven i centralbankernes markante likviditetstilførsel til markedet stimulerer både USA og EU den økonomiske vækst med nogle gigantiske finanspolitiske lettelser, som er med til at øge væksten til nogle niveauer, vi ikke har set i mange år. Så hvis nogen tror eller håber på rentefald på den korte bane, så glem alt om det.

Efter min vurdering kan obligationsrenterne fortsætte med at stige et stykke tid endnu og på et tidspunkt stabilisere sig på et højere niveau. Naturligvis vil der også være grænser for, hvor stor forskellen kan være mellem den helt korte rente og den lange (bolig)rente, men hvor renten topper ud, er svært at vurdere.

Hav ikke travlt med at konvertere fastrentelån
Sidste gang der var en lignende mulighed for at konverterer restgæld væk, var i marts /april 2020. På det tidspunkt krævede det, at låntagerne reagerede hurtigt, da renterne steg. Men forskellen på situationen nu og dengang er, at de kraftige kursfald på obligationerne, med deraf følgende rentestigning, skyldtes mangel på likviditet og ikke som nu, udsigt til vækst og høj inflation.

Jeg vurderer ud fra den nuværende situation, hvor den stigende rente skyldes udsigt til høj inflation, at man ikke bør have travlt med at konvertere sine lavt forrentede fastrentelån, selv om der tydeligvis allerede nu er en mulighed for at skære en del af restgælden. Jeg tror, der er mere at hente for dem, som er tålmodige, selv om jeg altid har været af den holdning, at man ikke skal være grådig, men tage en gevinst når den er der.

2,00 % 30. årig/afdragsfri ser ud til at være tæt på at blive åbnet, og det vil nok friste nogle til at lave en traditionel op-konvertering fra 0,50 pct. eller 1,00 pct. lån til 2,00 pct. lån, og det vil nok også være bankernes anbefaling.

Hvis man vælger at lave en op-konvertering, er det vigtigt at forstå, at selv om man får reduceret sin restgæld, vil ydelsen og renteudgiften på lånet blive højere. Gevinsten kommer reelt først, når renten falder igen, og man får mulighed for at konvertere ned i et lavere forrentet lån.

Vælger man alternativt at konvertere op i 2,00 % lån, i stedet for at optage et F5-lån, hvor renten pt. er under 0,20 pct. + bidrag, opnår man samtidig med reduktion af restgælden også med sikkerhed en lavere ydelse/renteudgift i de kommende fem år.

Jeg har lavet en grov beregning, der viser, hvad forskellen mellem valg af fastrente og F5 lån kan betyde.

Eksempel på konvertering fra 0,50 % til 2,00 %, omkostninger ikke medregnet

Nuværende restgæld kr. 10.000.000: 0,50% 30 år indfries til kurs 90

2,00 % lån udbetales til kurs 100

Ny restgæld kr. 9.000.000

Årlig renteudgift før konvertering kr. 50.000 + bidrag

Fremtidig årlig renteudgift kr. 180.000 + bidrag

Renteudgiften ved valg af 2,00 % lån stiger årligt med kr. 130.000 før skat

Eksempel på konvertering fra 0,50 % til F5 (rente anslået 0,20 %) omkostninger ikke medregnet

Restgæld kr. 10.000.000: 0,50% 30 år Indfries til kurs 90

F5 lån udbetales til kurs 100 (kontantlån)

Ny restgæld kr. 9.000.000

Årlig renteudgift før konvertering kr. 50.000 + bidrag

Årlig renteudgift efter konvertering 5 år kr. 18.000 + bidrag

Den årlige renteudgift falder med sikkerhed de kommende fem år med kr. 32.000 før skat

F5 giver en markant besparelse i forhold til 2,00 %

Samlet vil den 100 % sikre årlige rentebesparelse ved optagelse af F5-lån frem for 2,00 % blive kr. 162.000 eller samlet set over den kommende 5-årige periode kr. 810.000 før skat.

Likviditetsbesparelsen ved valg af F5-lån kan eventuelt i perioden anvendes til nedbringelse af dyr bankgæld, mens de øgede renteudgifter ved valg af 2,00 % lån måske skal hæves på kundens driftskredit.

2% 30 år giver mulighed for yderligere reduktion af restgæld

Frygter man, at renten kan stige yderligere, kan man ved valg af fastrentelånet få mulighed for at op-konvertere igen og dermed skære yderligere restgæld af sine lån. Den mulighed er væk ved valg af F5-lån. Regnestykket viser dog stadigvæk, at man i sidste ende først får en reel gevinst, når renten falder igen.

Valg af F5 eller 2 % lån ved uændret renteniveau

F5: (0,20%)    Reduktion i restgæld kr. 1.000.000: Rentebesparelse over 5 år før skat i alt kr. 160.000

2,00 %:          Reduktion i restgæld kr. 1.000.000: mere renteudgift over 5 år før skat i alt kr. 650.000

Hvorfor til F5 og ikke Cibor6?
Der er reelt ikke noget i vejen for at tage et Cibor6-lån frem for F5. Hvis Cibor6 renten bliver, hvor den er nu, vil gevinsten ved Cibor6-lån blive større end F5. Jeg synes dog, at der er begrundet usikkerhed ”også” omkring de korte renter indenfor en femårig periode, og jeg ville selv vælge det noget mere sikre F5-lån. I relation til ens pengeinstitut vil F5 bedre kunne accepteres.

For de landmænd, der anvender VSO, vil reduktionen i restgælden - uanset hvilket lån, man vælger at konvertere til - være skattefri og påvirke egenkapitalen positivt.

Som en sidegevinst vil ens belåningsværdi blive forbedret, hvilket kan give mulighed for lavere bidrag.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Per Sveistrup Direktør SAGRO Finans & Formue 76 60 23 48 21 76 39 53
Per Sveistrup


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere