Nu går politikerne til gæssene

Udgivet d. 23-06-2020

Problemer med bramgæs bringes op på internationalt politisk niveau

Sydvestjysk Landboforening inviterede for nyligt folketingsmedlem og tidligere minister Ulla Tørnæs (V) og Europaparlamentsmedlem Asger Christensen (V) med ud på de arealer, hvor landmand Ove Sidding Nielsen har mistet hele 1. slæt på grund af tusindvis af bramgæs, der lander og spiser på hans arealer.

Og nu bliver problemerne med gæssene i kæmpe flokke i Vestjylland bragt op på internationalt niveau.

De to politikere lyttede til både Ove Sidding, formand for landboforeningen Niels Laursen, og planterådgiver Nicolai Smed Kjær, SAGRO, der fortalte om de problemer gæssene skaber.

Ove Sidding Nielsen har oplevet, at problemet er kommet over de seneste 8 år. Tidligere var der ingen bramgæs på hans arealer. Men med en bestand, der er vokset efter en fredning tilbage i 1972, er tallet i dag anslået til 1,5 mio. og med en forventet årlig vækst på op til 15 procent.

- Gæssene er allerede et problem i dag for landmændene tæt ved kysten. Og vi frygter, at de bare vil rykke stadigt længere ind i landet, i takt med at der bliver flere, siger formand Niels Laursen. Han synes, fredningen af gæssene er fint, men påpeger, at der bør findes en løsning, så antallet kan holdes på et stabilt niveau.

Asger Christensen havde læst op på teksten omkring bramgæssene og kunne redegøre for, hvad årsagen til fredningen i sin tid var. I de arktiske egne, hvor fuglene yngler, havde den russiske landbefolkning i hungerperioder samlet masser af æg ind til madlavningen, hvilket jo naturligt begrænsede artens antal.

Så fredningen har på mange måder været en succes, men bramgåsen har udviklet sig fra at være en truet fugl til selv at udgøre en trussel.

 

Mulighed for at regulere

Bramgåsen er derfor i dag fredet under EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, men der må skydes to om dagen i foråret (dog max. 20 om måneden) og 50 om dagen om efteråret. Begrænsningen om foråret skyldes, at tidsrummet principielt er i fuglenes yngle-sæson. Kun et fåtal af gæssene i det østlige Danmark yngler ganske her i landet, mens resten spiser sig store og stærke til at tage det sidste stræk mod nord.

Afskydningen har dog ifølge Niels Laursen ingen praktisk effekt, med det antal gæs der kommer. For selv om gæssene flygter ved skud, er det en stakket frist, før de vender tilbage – eller slår sig ned hos naboen. I foråret gør gæssene typisk også mere skade i marker med græs eller vintersæd, mens de om efteråret typisk slår sig ned i høstede majsmarker.

 

Flere lande har problemer

- Det skal klares på EU-niveau, siger Asger Christensen. Fredningen hører nemlig hjemme under EU's habitat-direktivet.  Han ser det som nødvendigt at se på, hvordan en regulering kan finde sted, og han er optimistisk i forhold til at få andre lande med. Ikke mindst Holland har store udfordringer med bramgæssene, der her også udgør en fare for flytrafikken.

Reglerne om regulering er til gengæld et nationalt anliggende, som en implementering af EU-lovgivning, og det er her, Asger Christensen i første omgang mener, at der bør sættes ind.

Ulla Tørnæs vil desuden sideløbende tage sagen op med sit partis landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

 

Yderligere oplysninger hos:

Niels Laursen

Formand for Sydvestjysk Landboforening.

Tlf.: 51 27 22 15

 

 

 


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere