Afvanding og natur skal gå hånd i hånd

Udgivet d. 16-03-2021

Men vandløbenes nøglefunktion er afvanding, understregede Niels Laursen i sin beretning på Sydvestjysk Landboforenings generalforsamling.

Siden 1990 er vejnettet blevet udvidet flere gange. Naturligt nok, for der er kommet mange flere biler.

Den samme logik gør sig ikke gældende for vandløb. Siden 1990 er nedbøren steget markant i Danmark – med 100 millimeter om året - uden at det har fået indflydelse på den måde, vandløbene vedligeholdes på.

Den modsætning hæftede formand for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen, sig ved på foreningens generalforsamling mandag aften.

 

Hos SAGRO i Billund er der indrettet et særligt studie til de virtuelle møder. Der var ingen tekniske problemer i at samle de 90 deltagere. Til venstre næstformand Anders Harck og til højre Niels Laursen.

- Regulativerne er uændrede, selvom vi får flere og flere udledninger fra faste arealer, veje og P-pladser, og vi oplever oftere skybrud, ekstremt vejr og storme, sagde Niels Laursen.

Især i Sydvestjylland betyder stormene meget. For storm fra vest har som konsekvens, at sluserne lukkes, og så oversvømmes de marker, der ligger bag digerne.

- Vandløb skal transportere vand væk. Det giver sig selv, understregede Niels Laursen.

- Men mange af de grønne organisationer ser anderledes på det, fortsatte han.

Alligevel kan afvanding, lystfiskeri og natur sagtens gå hånd i hånd, påpegede formanden for Sydvestjysk Landboforening. Det har Niels Laursen blandt andet oplevet som medlem af Vandrådet, hvor samarbejdet med de grønne organisationer er godt.

Han advarede dog  imod, at risikoen lige nu er, at det hele ender i sumpede områder, hvor rovfisk og pilekrat overtager alt.

- Men vi må ikke give op. Vi skal blive ved at gøre opmærksom på, at vandløbenes nøglefunktion er afvanding, understregede han.

Dialog er vejen frem

- Hvorfor hører vi så lidt om, hvad I laver? lød et spørgsmål fra en de 67 stemmeberettigede, der deltog i den virtuelle generalforsamling.

Svaret fra Niels Laursen kom prompte:

- Det er fordi vi mener, at vi kommer længst med dialog. Og man får ikke en god dialog og gode resultater, hvis man først angriber den anden part gennem aviserne. Vi arbejder med kommunerne som gode samarbejdspartnere – det kommer vi længere med, sagde han.

Noget af landboforeningens tid bruges på at bakke op om medlemmer, der klemmes af lovgivning eller beslutninger. Det havde Niels Laursen adskillige eksempler på. Nogle gange fremgår det af pressen, andre gange er det bedre at lade dialogen være – netop dialog.

Mangler penge til natur-projekt

Omkring Kongeåen er en række lodsejere klar til multifunktionel jordfordeling med tilbageføring af Kongeåen til det oprindelige løb.

Et stort projekt, der kommer til at gavne miljøet markant. Men pengene mangler!

- Jeg oplever at det er nemmere at få tilskud til et østdansk projekt, hvor der er fokus på drikkevand og skovrejsning. Og det undrer mig, når klima er så aktuelt i samfundsdebatten, sagde Niels Laursen.

Om et stykke tid vil det vise sig, at projektet får støtte fra EU's Life-midler.

Teknik til UG

Ligesom sidste år blev generalforsamlingen afviklet virtuelt. 90 deltagere (heraf 67 stemmeberettigede) var flere end for et år siden. Nyt var det, at alle afstemninger foregik via deltagernes mobiltelefoner. Også den del fungerede helt uden problemer.

I forvejen havde de tilmeldte fået hver en lille goodie-bag med blandt andet en øl og andre forfriskninger, som kunne nydes under mødet og i de fem minutters pause under vejs.

Mødet blev afviklet fra det studie hos SAGRO i Billund, som er indrettet til formålet.

Landmænd vil spare op

Hvad vil du bruge pengene til, hvis 2021 bliver ekstraordinært godt?

Det spørgsmål kom deltagerne i Sydvestjysk Landboforenings generalforsamling til at svare på. Egentlig bare for sjov for at teste, om afstemningssystemet fungerede.

Vil du:

- Købe en ny mejetærsker?

- Købe en ny traktor?

- Indbetale på din pension?

- Afdrage på gælden?

- Købe bitcoins?

- Tage på en luksusferie?

Og medlemmerne er fornuftige. Måske fordi gennemsnitsalderen er lidt over 61 år, var det klart mest populære valg at indbetale på en pensionsordning. Nummer to var at afdrage på gælden – og nummer tre: At tage på en luksusferie. Slet ingen havde planer om at investere i en ny mejetærsker, selvom året skulle vise sig at blive urimeligt godt.

Fra debatten

Skal markerne dæmmes ind?

Hvad gør vi med afledning af vand fra marker, der støder op til andre marker, som skal oversvømmes, ville Bjarne Andersen vide.

For når en mark oversvømmes, skal vandet jo holdes væk fra de marker, der stadig dyrkes.

- De værste steder at oversvømme, finder vi her i marsken. Skal vi oversvømme arealer, skal det være store arealer – eller også skal der etableres afledningsdræn eller diger, lød svaret fra Niels Laursen.

Afgift på 4 millioner for 300 køer

- Jeg har regnet lidt på, hvad en 1.200 kroners afgift på udledning af ét ton CO2 vil koste mig. Det bliver 4 millioner kroner om året, og det er jo helt urealistisk, lød en kommentar fra Frede Andersen, der er mælkeproducent og har 300 køer.

Afgiften er et forslag, og det er indtil videre afvist af et flertal af folketingets partier.

Farvel til 15.000 arbejdspladser

Jeppe Thing rejste et tilsvarende spørgsmål:
- Med en afgift på 1.200 kroner pr. tons CO2 tilsidesætter man 15.000 danske arbejdspladser i landbruget. Måske kommer der andre arbejdspladser, men det bliver hverken i Esbjerg eller Varde, og bliver det arbejdspladser, der på nogen måde bidrager til produktionen? lød hans spørgsmål.

Niels Laursen: - Det bliver noget af det, vi kommer til at bruge rigtig meget tid på de kommende år.

 

Valg

Anders Harck, Jesper Arnth, Claus Nissen, Inger Lauridsen og Dennis Lauridsen blev genvalgt til bestyrelsen. 

Ud gled Henrik Hedevang Haahr, der ikke opnåede genvalg.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere