Stor interesse for jordfordeling ved Tim Å

Udgivet d. 01-07-2020

Landmand tog initiativ til at indlede proces omkring multifunktionel jordfordeling

Der blev studeret kort og tegnet arealer ind, som de forskellige lodsejere havde ejerskab til. De fremmødte repræsenterede omkring 75 procent af de berørte arealer, og fremadrettet skal alle interessenter involveres i en proces, der kan lede frem til en egentlig jordfordeling.


Omkring 30 lodsejere ved Tim Å i Vestjylland var tirsdag aften mødt frem, da SAGRO og Holstebro Struer og Herning-Ikast landboforeninger inviterede til informationsmøde om multifunktionel jordfordeling langs Tim Å. Store dele af arealerne har ringe landbrugsværdi og vil i stedet kunne have større naturmæssig og rekreativ værdi.
Det var landmand Henk Altena, der henvendte sig til Holstebro Struer Landboforening med henblik på at se på mulighederne for at få fordelt jorden langs åen bedre. Det satte gang i en proces, hvor SAGRO søgte midler hjem til at forberede det første møde.
Processen skal sikre, at der er god lokal forankring, at jordfordelingen sker frivilligt og at alle interessenter kommer tidligt med i processen. De fremmødte repræsenterer omkring 75 procent af lodsejerne langs den del af Tim å, der kunne komme i spil i forhold til et projekt omkring jordfordeling.
På mødet redegjorde sekretær i Holstebro Struer Landboforening Niels Kristian Fruergaard for baggrunden for projektet og ønsket om at inddrage landmændene tidligt, så landbrugets interesser bliver tilgodeset.
- Der skal være gevinst for landbruget, sagde Niels Kristian Fruergaard.

Sæt præg på dit område
Politisk rådgiver Stine Bundgaard fortalte om de positive erfaringer fra et sammenligneligt projekt ved Kongeåen.
- Vi lærte af projektet, at vi har muligheden for at få fuldstændig medbestemmelse over, hvad der sker i vores lokalområde, hvis vi tør gøre noget selv, sagde hun.
På den måde mener hun, at det er muligt for landmænd og lodsejere at være med til at præge lokalområdet et halvt århundrede frem.
Miljørådgiver og oplandskonsulent Karen Thomasen illustrerede de forskellige naturtyper, der allerede findes langs åen og viste desuden kort over området fra 1800-tallet. En del af arealerne er også berørt af fredning og hensyn til kulturarv, så der er mange elementer i spil i forhold til at sikre en god jordfordeling.
Sekretariatsleder Lene Moth, Ringkøbing Skjern Kommune fortalte om de planer, der også er omkring lavbundsprojekter i området. En del af disse vil givetvis kunne integreres i en større jordfordeling.

På mødet meldte en række lokale lodsejere sig til at være med i en gruppe, der skal arbejde videre med projektet sammen med SAGRO og Ringkøbing Skjern Kommuner.
SAGRO og landboforeningerne fortsætter nu det videre arbejde frem, om en egentlig projektbeskrivelse, som også skal inddrage de øvrige interessenter i området, og i sidste ende er det en kommunal opgave at stå for jordfordelingen.

 

Jens Svensgaard

Jens Svensgaard har 75 hektar, hvoraf de 15 ligger langs Tim Å. Han vil gerne deltage i jordfordelingen og er interesseret i at beholde arealerne langs åen. I dag bruges de til afgræsning, og han vil fortsat gerne have dem som naturarealer, da de ligger tæt på hans ejendom. Han vil gerne passe dem, så de ikke ”bliver til en urskov”.

 

Lars Danielsen

Lars Danielsen driver et kvægbrug på 390 hektar og med 775 køer. Han ejer omkring 40 hektar lavbundsjord langs Tim Å, som han gerne vil afstå. De bruges i dag primært til at tage et par slet på. Han er interesseret i at gå positivt ind i projektet med det ønske at få alternative arealer som erstatning.

FAKTA

For at komme i betragtning til puljen med multifunktionel jordfordeling skal en række elementer indgå. Der skal minimum være tre af nedenstående faktorer med:

  • Klimatilpasning
  • Natur og biodiversitet
  • Skovrejsning
  • Økologisk landbrug
  • Friluftsliv
  • Landdistriktsudvikling
  • Arrondering af landbrugsjord

 

Projekter med Multifunktionel jordfordeling rummer også en række direktiv-forpligtelser, som et kommende projekt skal have elementer af for at kunne godkendes

  • Rent vandmiljø
  • Rent drikkevand
  • Natura 2000 og Bilag IV-arter
  • Drivhusgasreduktion

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere