Bæver problemer: Naturstyrelsen har været forbi 1-2 gange om ugen i 20 år

Udgivet d. 05-06-2021

Dette er et debatindlæg skrevet af Kristian Gade, Formand for Holstebro Struer Landboforening, og er derfor udelukkende et udtryk for skribentens holdning. Bragt i Landbrugsavisen d. 5/6 2021.

Forleden havde jeg besøg af ni kollegaer til et kaffebordsmøde. Vi er alle landmænd, men vi har mere til fælles end det. Vi er nemlig alle ufrivillige naboer med en bæver. Da vi samlede op på vores ”erfaringer” med bæveren, var det ikke småting, vi kunne liste op: Oversvømmede marker. Små 400 hektar, der ikke udnyttes optimalt. Jordfaldshuller og ufarbare markveje. To af mine kollegaer kunne berette, at de nok havde haft besøg af Naturstyrelsens bæver-oprydningspersonale 1-2 gange om ugen i de seneste 20 år.

Men når det kommer til stykket, er vi sådan set alle enige om, at bæveren er et yderst fascinerende dyr. Men vi er også enige om, at der skal findes en løsning på, hvordan der kan være plads til både os og bæveren.

Som det ser ud i øjeblikket, er bæveren i samme kategori som ulven, gråsælen, gæs, skarven og andre arter, der er vendt tilbage til den danske natur, og derfor må der ikke reguleres i bestanden.

Hvis man er berørt af bæverens hærgen, er den eneste mulighed at kontakte Naturstyrelsen, der herefter rydder op efter bæveren. Problemet er bare, at den danske bæverbestand er blevet så stor, at dette efter min og mine kollegaers mening ikke er tilstrækkeligt. Udsættelsen af bævere i den danske natur er simpelthen blevet for stor en succes, og for os i landbruget, der er berørte af det, har det som tidligere opremset store konsekvenser.

Som lodsejer havde jeg en forhåbning om, at den nye forvaltningsplan for bæver ville give os lidt flere muligheder for at sameksistere med bæveren, men den nye forvaltningsplan giver hverken os eller Naturstyrelsen bedre muligheder for at afhjælpe bæverudfordringerne i landbruget.

Vi havde et særdeles konstruktivt møde med indlæg af Ejgil E Andersen fra Miljøstyrelsen, Henning Aaser fra Naturstyrelsen og Karen Post fra Landbrug & Fødevarer. Desværre var der ikke i indlæggene en oplagt linje at forfølge.

Det er dog vores helt klare opfattelse, at når Folketinget har besluttet at udsætte bæveren i vandløbene der grænser op til vores marker, ja så er det ikke nok med hyppige besøg fra Naturstyrelsen for at udbedre de skader som bæveren forvolder. Arealerne bliver mere og mere vandlidende og ufremkommelige og værdiløse som land brugsjord.

Da vi ikke har den store tro på, at forvaltningsplanen bliver ændret, vil vi derfor arbejde for at lodsejerne permanent bliver kompenseret.

Da flere af lodsejerne har et stort husdyrhold og har brug for arealerne til udspredning husdyrgødning og foderproduktion, kunne jordfordeling være en løsning.

Det er dog vores helt klare opfattelse, at når familien Danmark har besluttet at udsætte bæveren ved vores vandløb, ja så er det ikke landmændene der skal betale herfor.

Hvis der ikke af frivillig vej kan laves permanente løsninger, vil vi i Holstebro Struer Landboforening arbejde for, at der rejses en sag ved domstolene, hvor staten bliver pålagt at finde en permanent løsning.

Lige så imponerende som bæverens arbejde er, lige så frustrerende kan det være for landmændene.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere