Flere efterafgrøder var det mindst ringe

Udgivet d. 27-11-2019

Den radikale leder, Morten Østergaard, måtte forsvare det politiske forlig om fremrykning af målrettede efterafgrøder.

Morten Østergaard startede selv med at ”rive plasteret” af det åbne sår, der er efterladt, efter at regeringen og støttepartierne, til stor skuffelse for landbruget, uventet har tredoblet kravet til kvælstofreduktion i 2020.

- Det er lidt fristende at sige, ”hvad sagde jeg”, for da landbrugspakken blev gennemført af den forrige regering, sagde vi, at det ikke ville række i forhold til de forpligtelser vi har, forklarede Morten Østergaard.

- Noget måtte ske, og vi valgte det mindst ringe. Alternativerne var at ændre normerne, så alle ville føle det, eller at skubbe problemet foran os – og begge dele var værre, sagde han.

Ordene faldt onsdag eftermiddag, da de radikales leder var gæst hos Sydvestjysk Landboforening i Esbjerg. 90 landmænd deltog.

På mødet var der kritik af fremrykningen, som opleves unfair, og af den dårlige timing, det er at ændre regler midt i en planperiode, hvor halvdelen af alle landmænd allerede har lavet markplaner.

Morten Østergaard forsvarede sig med, at hvis den forrige regering havde rakt ud efter oppositionen, da landbrugspakken var til behandling, så havde man ikke stået i den situation, at den nye regering føler behov for at rulle beslutninger tilbage. At landbruget oplever, at der skiftes politik, hver gang der skiftes regering, kunne han kun beklage – ”vi ønsker et bredt samarbejde hen over midten”, lød det.

Den radikale leder blev kritiseret af blandt andre Henning Ø. Bloch, Karen Kjær og Gunnar Rask Jensen, der kaldte det uretfærdigt, at kravene strammes nu. Dels undlader man at vente på troværdige data om udledningen af kvælstof, og dels er det en kendsgerning, at landbruget er blevet forhindret i mange tiltag på grund af bureaukratisk benspænd i forbindelse med etablering af minivådområder.

Anders Harck kaldte efterafgrødekravene for symbolpolitik. I Morten Østergaards optik var der derimod tale om et klart politisk valg: Enten laver man politik, der kortsigtet gavner den nuværende generation, eller også forhindrer man, at vores børnebørn står med en klimaudfordring, som det til den tid er for sent at løse.

På det punkt blev der ikke nået enighed. Til gengæld var landmændene og Morten Østergaard på noget bedre bølgelængde, når der gjaldt Landbrug & Fødevarers mål om et klimaneutralt landbrug i 2050.

Morten Østergaard havde kun ros til overs for landbrugets og Danmarks Naturfredningsforenings fælles udspil om udtagning af 100.000 ha fra intensiv dyrkning.

- Vi havde gerne sat én milliard kroner af som kompensation til landmænd allerede i næste finanslov, men det ligger lidt tungt med at overtale regeringen, sagde Morten Østergaard, der dog understregede, at han tror på, at der bliver afsat ”et betragteligt tre-cifret millionbeløb” i 2020 til kompensation for værditab i forbindelse med udtagning af jord.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, der deltog i mødet garanterede, at ”så snart du finder pengene, så har vi jord, der kan udtages”.

Til gengæld havde Thor Gunnar Kofoed en kras kritik af de radikales forslag om at tage en tredjedel af al landets landbrugsjord ud af drift.

- Det er altså 700.000 ha! Det vil koste samfundet 100 mia. kroner. Jeg tror vi skal bruge pengene lidt smartere, sagde han, og beskrev, hvordan der er så meget energi i affald fra samfundet og gylle fra landbruget, at det kan dække det meste af den danske transportsektors behov, blandt andet til flybrændstof.

- Det kan blive et større teknologieventyr, end vindmølleindustrien nogensinde har været, og det kan gøres for bare halvdelen af de 100 mia. kroner – så du skal satse på os, lød hans opfordring til Morten Østergaard.

Arrangementet sluttede med en gennemgang af arbejdet for multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen. Det indlæg stod Christina Føns fra Esbjerg Kommune for.

Sydvestjysk Landboforening stod for arrangementet – her repræsenteret ved henholdsvis næstformand Anders Harck og formand Niels Laursen på fløjene. I midten er det Thor Gunnar Kofoed, Christina Føns og Morten Østergaard.

- Renseanlæg hele landet over lader næringsstoffer rende ud, når det regner meget. Gør noget ved det. Vi mister respekten, hvis det kun er kvælstof fra landbruget, der skal laves tiltag overfor, sagde Gunnar Rask Jensen.

- Hvordan kan du være bekendt at mene, at det er her  i landet, vi skal begrænse landbrugsproduktionen, når vi producerer mest klimaeffektivt? Skal vi ikke tage verdensmålet om at bekæmpe sult alvorligt, lød det anklagende fra Karen Kjær.

- Det er bureaukrati, der stopper etableringen af mange minivådområder. Derfor er det ikke retfærdigt at sige, at landbruget ikke har leveret, sagde Henning Ø. Bloch.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere